MY LIFE – Tratrine

Møte med skola idag gikk i bunn og grunn greit 🙂 i morra ringer dem og forteller når jeg skal begynne :))

GLEDER MEG!

– Tratrine

Ifjor søkte jeg om skole og fikk plass på persbråten vgs.. Men Inntakskontoret sa nei. ( ikke spørr hvorfor)
Så i år har jeg prøvd igjen og ikke lykktes noe særlig, inntil jeg i dag våknet med Mail fra både Inntakskontoret og fra en skole om att jeg kunne få skoleplass 😀 så i morra skal jeg møte opp på persbråten Vgs kl10 for så fylle ut timelister for de fagene jeg trenger. Det skal bli godt å få alt i orden nå framover … har tråss alt sliti med skoleplass i 3 år nå. Hehe!

Så jeg råder alle 16-åringene idag om å fullføre skolen uansett hvor kjedelig det måtte være. For det er enda kjedeligere å ikke ha utdanning da man faktisk må ha det i enkelte tilfeller. OOOOG det er heller ikke så veldig lett å komme inn igjen på skole om man dropper ut av systemet. Tro meg, jeg vet!

Så jeg sier bare lykketil til meg selv og lykketil til alle andre elever der ute. 🙂

– Tratrine

Den aller første gang jeg mødte dig, var jeg sikker på,
At vi to ville blive, blive gode venner.
Og da vi to begyndte at snakke mere fandt jeg så
Ud af du var den bedste, du gav mig gode minder.
Og det hele gik godt, men så skete der noget,
jeg følte efterhånden, at du var som en kæreste.
Jeg ku’ ik’ holde det ud, og hører om dine flirts.
Ku’ mærke det i maven, det var bare det værste
.Ku’ ikke klare det mer’. Måtte fortælle det nu.
For uanset hvad der sker, så er det bedst at få det ud.
Men, Hvordan kom du derind? Vil du ik’ nok forsvind’?
For det gør virkelig ondt i mit hjerte!
Hvordan kom du derind? Vil du ik’ nok forsvind’?
For jeg er ik’ sikker på at jeg ka’ bær’ det!
Du fik en kæreste, og alting det var ødelagt nu.
Måtte stoppe med at ses, For ellers gik mit hjerte i tu!
Ku’ aldrig sove, for tænkte ik’ på andet end dig.
Jeg lå i min seng, med tåre spredt ud over mig
.Jeg ved ikke hvorfor, at det skete for os.
Vi havde det så dejligt. Du var det bedste i mit liv.
Men så kom følelserne frem, Amors pil havde ramt.
I midten af mit hjerte. Og det var bar’ det værste.
Ku’ ikke klare det mer’. Måtte fortælle det nu.
For uanset hvad der sker. Er det bedste at få det ud.
Men, Hvordan kom du derind? Vil du ik’ nok forsvind’?
For det gør virkelig ondt i mit hjerte!
Hvordan kom du derind? Vil du ik’ nok forsvind’?
For jeg er ik’ sikker på at jeg ka’ bær’ det!
Og dagene gik så langsomt. Alt var koldt uden dig.
Og uanset hvor du går hen. Så håber jeg at det blir’ med mig.
Hvordan kom du derind? Vil du ik’ nok forsvind’?
For det gør virkelig ondt i mt hjerte!
Hvordan kom du derind? Vil du ik’ nok forsvind’?
For jeg er ik’ sikker på at jeg ka’ bær’ det!
Hvordan kom du derind? Vil du ik’ nok forsvind’?
For det gør virkelig ondt i mit hjerte!
Hvordan kom du derind? Vil du ik’ nok forsvind’?
For jeg er ik’ sikker på at jeg ka’ bær’ det.
For det gør virkelig ondt i mit hjerte! For det gør virkelig ondt i mit hjerte…

Da jeg våknet idag tenkte jeg ikke på noe annet enn «hva ska bloggen handle om?», «hvorfor skal jeg blogge?», » hvem kommer til å lese bloggen min?» osv..
Jeg har ennå ikke funnet noe svar på disse ennå, men det kommer vell 🙂

Jeg kan i hvertfall begynne med att jeg har fløtta tilbake til oslo igjen og håper på å få student plass snart. Men med min uflaks så får jeg det ikke i år heller.. Det er ikke for å virke negativ, men jeg har alltid uflaks 🙁

Kjørte en tur til pappa idag for å hente litt mer ting jeg trengte her i oslo. Blandt annet sykkelen og pcen min. Jeg hater virkelig det å reise ifra pappa, spesielt når han gir meg det triste uttrykket som om att han ikke ville jeg skulle dra. Noe som han absolutt ikke ville jeg skulle gjøre i dag.

Jeg veit seriøst ikke hva jeg skal skrive.. Jeg hadde så mye tanker i hodet idag, men nå er alt borte.
Sånn i bunn og grunn tenker jeg egentlig ganske mye, alt mellom himmel og jord.
Nå skal jeg i hvertfall snooke litt på facern og høre litt på favorittene mine på Spotify og kanskje jeg kommer på noe mer jeg vil dele med andre. Hehe!

– CC

A little girl who always smiled was lying in her bed crying.
Only one who knew, was her dear trusting teddybear.
The little girl whispered to her teddybear: I can`t show anyone that I cry,
couse they`ll just jell at me and won`t take me seriously..
She kissed her teddybear and said: because of you
I`ll be ready for a new day smiling and making other people happy…

Velkommen til Isay.no Dette er ditt første innlegg, du redigere eller slette det. Lykke til med bloggen din!